Jeg har i flere år ønsket mig at dokumentere en fødsel! Det er dog ikke lige sådan at få lov til det, så da chancen bød sig hos et vennepar greb jeg den uden tøven! Denne oplevelse var simpelthen noget af det mest rørende jeg har været med til i mit liv og det gav mig virkelig blod på tanden! Jeg vil gerne fotografere mange mange flere!!
Af den grund valgte jeg at søge efter kvinder der ville give mig chancen for at dokumentere deres fødsel, og en af de kvinder der meldte sig var Pia.
Der er i skrivende stund to dage til Pia har termin, nemlig den 14. august 2013. Men mange ting ændrede sig pludseligt meget hurtigt – så hurtigt at jeg faktisk blev “snydt” for fødslen. Inden vi kommer til det så lad os dog lige hoppe tilbage til starten! 🙂
Inden jeg mødte Pia første gang fik hun tilsendt et spørgeskema som hun skulle udfylde. Jeg ønskede en kvinde i projektet der ville engagere sig lige så meget i dette som jeg selv – en der ville lade mig komme tæt på og være en del af graviditeten og fødslen – på godt og ondt!
Jeg bad Pia fortælle lidt om hvem hun var + lidt om den lille familie hun har og her er hvad hun fortalte;
“Vi hedder Pia & Kim, og er 31 og 32 år. Bor i Fredericia hvor vi købte hus for ca 3 år siden som vi har sat i stand, men når man har hus er der jo altid noget at lave og især hvis man har et ældre hus, så meget at vores tid går med hus og have. Kim er uddannet elektriker og Pia tjener, men begge arbejder i dag indenfor butiksbranchen. Kim kan godt lide at komme ud på jagt eller ud med en fiskestang. Pia er den kreative type der godt kan lide at bruge den sparsomme fritid på scrapbooking, kort fremstilling, eller med sit kamera i hånden og så en tur på treldenæs eller til havet med familien. Vi mødte hinanden 2008 til en 30 års fødselsdag, og efter et års planlæggelse med vi gift i maj 2012 i kirken og med fest på Tyrstrup kro – et rigtigt drømmebryllup efter vores mening. Inden jeg mødte Kim, var jeg typen der ikke skulle have børn, jeg kunne slet ikke se mig selv i rollen som mor. Men det syn ændrede Kim! Snakken om børn/barn havde været der men det var noget ude i fremtiden, så det var noget af en overraskelse da jeg stod med en positiv test i april 2009. 1. graviditet var ikke planlagt men vi blev selvfølgelig rigtig glade! Jeg var meget plaget af kvalme og opkast, og da jeg var i uge 32 fik jeg svangerskabsforgiftning og blev indlagt på Kolding sygehus. Vores datter Regitze blev født i uge 32 + 2 ved akut kejsersnit med en fødselsvægt på 1685 gram og 45,5 cm. Vi blev indlagt på P3 neonatalt og lå der ca i 1 måned. Ikke ligefrem en drømmefødsel, men vi fik en perfekt lille pige ud af forløbet.”
Pia’s store ønske ved denne fødsel var at få lov at føde i vand! – Ja foruden at hun jo selvfølgelig brændende ønskede at føde naturligt og at alt ville gå total fint og planlagt!
– Og da min “første fødsel” jo var en helt naturlig fødsel på en fødeseng så lød vandfødslen da også meget tiltalende for mig som fotograf! “Bring it on” 🙂
Pia snakker rigtig meget! Og det gjorde hun også da jeg mødte hende første gang i en halvtom lejlighed i Fredericia. Hendes åbne sind og brændende ønske om at være med i mit personlige projekt – kombineret med at jeg nok også kan lukke meget vand ud – gjorde at vi meget hurtigt fungerede sammen! Pia er dog ikke så glad for kameraet.. så hver gang jeg tog det frem blev hun enten helt forlegen og fnisende eller også begyndte snakketøjet – og hun gør det stadig, men det er nu meget sødt! 😛
Da vi startede forløbet var Pia 15 uger henne.
Jeg fik lov at være med til Pia’s 20 ugers scanning, hvilket var min allerførste scanning – wuhuuu.. Normalt er det ellers kun tilladt at have en person med til dette! Men Pia fik mig med sammen med Kim og jeg var meget spændt på hvordan sådan noget nu lige foregik – og om jeg egentlig ville kunne “se” noget på skærmen af det lille liv inde i Pia’s mave!
Lidt billeder fra scanningen.
Pia & Kim fik her iøvrigt meldingen om at det var en lille pige der lå og hyggede sig derinde 🙂
Da Pia undervejs i forløbet faldt og slog bækkenet fik hun tildelt nogle akupunktur omgange, desværre lå disse på dage hvor jeg ikke kunne deltage men Pia var så sød at holde mig opdateret med billeder på mobiltelefonen, så I skal da selvfølgelig ikke snydes for “nålepuden” – som Pia kaldte det 🙂
Foto: Pia’s private
Næste møde med Pia var hjemme hos hende. Her mødte jeg Regitze for første gang – den stolte kommende storesøster!
Jeg fik også lov at se Pia’s scrapbog fra Regitze’s fødsel, som jo var noget af en omgang med akut kejsersnit – lidt for tidligt!
Onsdag den 22. maj fik jeg en sms fra Pia! Hun var blevet indlagt på Kolding Sygehus til observation! Der var tvivl omkring flowet i navlesnoren. Lægen siger hun godt kan indstille sig på et kejsersnit når det er så vidt. De foretager en masse scanninger og ctg fordi de har mistanke om at Pia er ved at udvikle svangerskabsforgiftning.
Dagen efter fik Pia dog lov at tage hjem igen. Jeg har på dette tidspunkt en fornemmelse af at der nok ikke vil gå lang tid med det kejsersnit, men Pia er helt rolig i sine beskeder til mig og istedet for at aftale forløbet omkring et evt. akut kejsersnit får vi aftalt dato for næste fotografering af maven.
Lørdag den 25. maj blev Pia indlagt igen. Pia er nu 28+4 uger henne. Hun er stadig total cool i vores beskeder til hinanden og mener ikke der sker noget som helst før om mandagen – eller at det hvertfald nok først er der der vil blive taget stilling til kejsersnit. Min fornemmelse sidder nu helt udenpå kroppen – jeg er sikker på det vil ske meget snart!
Og rigtig nok.. snart var faktisk under et halvt døgn efter!
Natten mellem lørdag og søndag blev der sat gang i akut kejsersnit! Det hele gik så hurtigt at jeg ikke kunne nå at være med, men Pia har skrevet en fødselsberetning som jeg har fået lov at læse og dele;
“… Min mand er ankommet igen og pludselig er ctg’en helt normal igen (man er vel fars pige), men den dykker ret hurtigt igen. Blodprøverne viser ikke noget. Lægen kommer ind kl. 01.00 og siger nu tør han ikke vente mere – han har meldt at vi kommer til akut kejsersnit nu.. JM gør mig klar til kejsersnittet, og jeg får det sexede tøj på. Min mand forsvinder for at få tøj på, så han kan komme med ind. Jeg bliver gjort klar og så er det ellers afgang! JM følger med og forklarer hvad der nu skal ske + at når vi kommer ind på operationsstuen vil der være rigtig mange mennesker. Og rigtig nok, på operationsstuen møder vi en MASSE mennesker som alle præsenterer sig og fortæller hvad de skal lave i forløbet. Jeg bliver sprittet af og så kommer rygmarvsbedøvelsen – hold op hvor var Hussin dygtig til det, mærkede det slet ikke! Bliver hurtigt lagt ned og spurgt hvad jeg skal ha lavet!!! “Nye bryster” siger jeg, hvilket lægen siger ikke er rigtigt, jamen hvorfor spørger du så??! Han spørger så om jeg kan mærke det her? øhh nej, mærker ikke noget. Godt, så går de igang! De bøvler lidt med at få Lillepigen ud, men pludseligt er hun ude – kl. 02.09 – og så går de med hende. Min mand følger med ud til det hold fra neonatal afdelingen der står klar til at modtage. Imens bliver jeg lappet sammen og lægen gør lige opmærksom på hvad han ligger på plads i mig. Må pænt bede ham om at holde kæft. Jeg er total tømt for energi, er tørstig og alle følelserne får frit løb nu. JM kommer ind og siger at vores lille pige har det godt. Hun vejer 960g og er 40cm. De er kørt op på afdelingen med hende for hun er lidt påvirket og der er min mand fuldt med op. Jeg bliver kørt til opvågning på intensiv pga mit blodtryk steg ret voldsomt, og jeg har det så dårlig. Efter et stykke tid kommer min mand ned til mig og viser mig billeder af vores lille pige. Han fortæller hun har det godt. Jeg har fået at vide at der er gået ca 2,5 time siden hun blev født. Jeg er total omtumlet og vil egentlig gerne bare ned og sove. Det må jeg dog vente lidt med da der er nogle sidste ting der skal på plads inden jeg må komme derned. JM kommer og mærker flere gange om min livmoder har trykket sig sammen. Hun fortæller hun kommer ovre fra P3 og Lillepigen har det godt, og så spørger hun om ikke jeg har lyst til at komme over til hende. Jeg vil jo egentlig gerne, men jeg har simpelthen ikke kræfterne til det. Min krop er bare færdig. Vi aftaler, at når jeg har fået lidt søvn og kommet lidt mere til kræfter kommer jeg op til Lillepigen. Jeg bliver kørt ned på barselsgangen, får mit værelse og min mand får en seng at sove i. Nu er kl. 05.30 og vi er begge trætte. JM og sygeplejersken kommer ind og hilser kort på, jeg får noget ekstra morfin og så sover jeg ellers bare..”
Søndag den 26. maj kl. 09.29 dingede en sms ind på min mobil med følgende ordlyd;
“Hej Tina. I nat kl. 02.09 kom vores lille prinsesse til verden, vi har det alle rigtig godt her. Lillepigen vejer 960g og er 40cm.”
Gisp!! De gjorde det sgu! 28+4… Mit hjerte hopper en ekstra gang! Jeg vidste det!! – og øv jeg blev snydt for kejsersnittet!
Jeg fik aftalt med Pia at jeg kommer på besøg om tirsdagen, hun trænger forståeligt nok til noget ro, og masser af søvn!
Tirsdagen kom hurtigt! Jeg skulle for første gang møde den lille prinsesse! Først en tur forbi blomsterhandleren – det var en stor dag!
Lillepigen lå i en kuvøse med noget ufatteligt grimt blåt lys.. Så lille og skrøbelig hun var som hun lå der..
Lægen tjekkede op på hende. Pia var på kanten mentalt, hun var udmattet og der skulle ikke meget til før tårerne trillede ned af kinderne på hende.
Jeg føler med hende!! Intet er sikkert.. alt kunne ske endnu, og den lille familie måtte bare krydse fingrene og tage en dag af gangen.
Tirsdag den 25. juni var jeg på besøg hos Pia igen! Lillepigen var kommet ud af kuvøsen og lå nu i sin fine vugge. Vægten siger 1610g og 43cm. Det hele går fremad! Lillepigen er en stærk lille en – en survivor!
Øjenlægen skulle kigge på Lillepigen i dag, og i ventetiden fik jeg da lige en demonstration af malkemaskinen!! 🙂
Og der var også tid til ble-skiftning!
Og endelig var øjenlægen klar – det tog Lillepigen i stiv arm!
Dagen efter fik Lillepigen flag på sin vugge – 1. månedsdag!
Foto: Pia’s private
Mit næste besøg hos Pia og Lillepigen var store badedag! Vægten siger nu 1930g.
Og efter sådan et lækkert lille bad var det tid til at hygge i dynen 🙂
Den 23. juli var jeg tilbage hos Pia. Lillepigen var begyndt på ammetræning. Vægten siger 2420g. Det går stille og roligt fremad!
Lille pus 🙂
Nu er det snart udskrivningsdag! Det har været længe ventet! Så dagen efter var jeg tilbage på sygehuset igen – til udskrivelsesundersøgelse!
Lillepigen bestod med bravour!
Og allerede 2 dage efter igen var jeg tilbage. Lillepigen skulle hjem!! Hele 2 måneder blev det til på Kolding Sygehus – med både bekymringer og smil!
Nu kan det da næsten kun gå fremad! Datoen er den 26. juli – 19 dage før terminsdatoen – Lillepigen nu godt igang med livet.
Jeg aftalte med Pia at jeg ville komme forbi en sidste gang hjemme hos dem, for at afslutte hele forløbet med et familiebillede!
Hurra for at det endte lykkeligt! Sikke en rutsjebane at komme igennem!
Tusind tak til Pia og din lille familie fordi I har lukket mig med ind i jeres liv under dette tumulte forløb! Jeg ønsker jer allesammen det allerbedste!
Tusind tak til Kolding Sygehus fordi jeg måtte følge Lillepigen i undersøgelser, bad og kram!
Tusind tak til Fredericia Sygehus fordi jeg måtte være med til 20 ugers scanningen som 3. hjul!
Og til sidst tak til jer derude der har læst med 🙂