Formålet med mine model calls er at få billeder til markedsføring, hjemmeside, sociale medier mv.
Jeg skal ha testet mit mini studie af med boudoirfotografering – hvad dur, hvad dur ikke. Hvor ser lyset spændende ud – hvad kan lade sig gøre.
Jeg skal have 100% frihed til hvilke opstillinger osv der fotograferes, men du/I presses ikke ud over kanten med eksplicit erotik. Vi tager selvfølgelig en snak om hvor grænserne er, og jeg respekterer dem 100%, ligesom jeg også ønsker at mine respekteres.
Jeg har to typer af model calls man kan vælge mellem:
Model call 1: Fuld frihed til brug af billederne.
Denne type giver mig fuld frihed til at bruge præcis de billeder jeg ønsker i min markedsføring, til hjemmesiden og til de sociale medier.
Som tak får du fotograferingen gratis, 3stk billedfiler i fuld opløsning, 1 stk 30×40 vægbillede, samt alle billeder fra galleriet som Facebook filer med logo på.
Model call 2: Medbestemmelse til brug af billederne.
Denne type giver dig medbestemmelse i hvilke billeder jeg må bruge i min markedsføring, til hjemmesiden og til de sociale medier. Du skal vælge minimum 5 billeder der må bruges.
Som tak får du fotograferingen gratis, 3stk print i størrelsen 18x24cm, samt alle billeder fra galleriet som Facebook filer med logo på.
For at komme i betragtning skal du sende mig en mail: mail@tinaliv.com eller besked på facebook. Mailen/beskeden skal indeholde hvem du/I er + alder, om det er Boudoir single eller duo du/I ønsker at være model for, hvilket model call du/I hopper på samt fotos af hvem du/I er.
Der vil være modelkontrakt på den aftale vi laver, og brydes denne vil der være fuld betaling for den session du har meldt dig til.
Hvis vi når rundt om mange billeder til fotograferingen vil der være mulighed for at købe ekstra billeder til en fordelagtig pris, hvis det ønskes. Der er IKKE krav om noget køb overhovedet.
Jeg forbeholder mig retten til at vælge hvem jeg kan gerne vil have ind i mit studie, men tøv ikke med at sende mig en mail om det – det kunne jo være det blev dig/jer.
Boudoir Single:
Modeller: Kvinder alle aldre og alle former
Vedr tøjvalg; pak en taske med lidt forskellige lingerie, oversize sweater, stilletter, ja alt muligt spændende.
Boudoir Duo:
Modeller: Par, kærester, gifte, samlevere – ja alle afskygninger af kærlighedspar <3
Vedr tøjvalg; pak en taske med lidt forskellige lingerie, oversize sweater, stilletter, ja alt muligt spændende. Det vil være godt her hvis I begge har jeans og tanktops også. (og gerne flere og andre farver en hvid og sort)
Blonder og bodys er ALTID lækkert.
Hvis du/I udvælges til dette, tager vi en snak om tøj og hvilke billeder jeg ønsker at lave på dagen – der kan forekomme spontante ideer på dagen dog – men vi tager en snak omkring grænser, tøj, billeder og så finder vi sammen en dato der kan passe.
Make up & hår er IKKE inkluderet i det, da jeg desværre pt ikke har nogen makeup artist – så ønskes dette fikset, så sørg for at få fikset det hjemmefra.
OBS!!!!! Meget vigtigt:
For Boudoir Duo vil jeg gerne lige nævne – dette er ikke et peepshow.
Jeg er ikke interesseret i at have sex med jer hverken før, under eller efter.
Jeg er ikke interesseret i at lave eksplicit erotik, og der vil ikke være fremvisning af de nedre dele – hverken før, under eller efter.
Det er ren og skær par fotografering – bare med mindre tøj, og med mere heat.
Hvis mine ovenstående benævnelser ikke er noget der passer jer, så er dette ikke noget for jer.