Oops! It appears that you have disabled your Javascript. In order for you to see this page as it is meant to appear, we ask that you please re-enable your Javascript!
Hey, dette billede er © Fotograf Tina Liv
Tina Liv & Co

Mød Tina Liv's Team

Her kan du læse lidt om de personer du kan komme i berøring med under din fotografering.

Marianne & Simone er mine faste fotografer, som jeg bruger i forbindelse med brylluppet og fine art sessioner. De fotograferer bryllupper enten sammen med mig, eller i mit navn hvis der er tryk på af bookingerne. Billederne vil dog stadig redigeres af mig, så der er ikke så meget forskel i hvem af os der tager billederne


Min make-up artist Susanne Marxen er fast tilknyttet mine boudoir maxi sessioner, men kan selvfølgelig bookes ind efter behov til andre fotograferinger.

Tina Liv

Fotograf Tina Liv, fotograf og ejer af virksomheden ved samme navn. Jeg er uddannet fagfotograf. Til daglig bor jeg sammen med min mand & vores franske bulldog Emmet i et hus tæt på strand og skov i Fredericia. Jeg er “all about eventyr”! Jeg holder meget af Alice i eventyrland, tegnefilm, jordbær & cola, og så har jeg en lille nørd i mig når det gælder fonte – jeg er simpelthen vild med fonte! Mine hunde betyder alt for mig – og mange vil nok sige at de er en anelse forkælet. Jeg elsker følelser, nærvær, grin og kærlighed! Og hvor jeg hører til i højredelen af hjernen hører min mand til på den venstre side, så vi komplimenterer hinanden helt fantastisk. Jeg elsker mit liv, og jeg elsker mit arbejde som fotograf.

Simone Klug

Simone er freelance ansat hos Fotograf Tina Liv.
Hun kan blive mødt som 2. shooter på fine art fotograferinger, eller bryllupper. Og kan desuden også varetage mindre bryllupsopgaver hvis Tina Liv er booket på datoen allerede.

Simone har fotograferet siden 2012, og særligt portrætfotografering af både mennesker og dyr har fanget hendes interesse. Som tidligere aktiv konkurrencerytter har Simone særlige kompetencer, når der skal fotograferes heste.

Simone læser til daglig til sygeplejerske, og bor sammen med sin mand Anders og deres 2 børn. Simone elsker at være kreativ, så når ikke hun er bag kameraet, er der som regel gang i et af mange andre kreative projekter.

Marianne Damholt

Marianne er freelance ansat hos Fotograf Tina Liv.
Hun kan blive mødt som 2. shooter på heldagsbryllupper.

Marianne har fotograferet siden de helt unge år og har undervist på Ungdomsskolens fotohold i en længere årrække. Hendes passion er at fotografere mennesker, den kreative proces og at fange de magiske øjeblikke. Til dagligt arbejder Marianne som skolepædagog og bor sammen med Frank, deres 2 teenagebørn og deres kat Mille. Marianne er flittig squashspiller og har tabt sit hjerte til Hawaii.

Susanne Marxen

Susanne er freelance ansat hos Fotograf Tina Liv og tilknyttet som make-up artist til boudoirfotograferinger.

Susanne er makeup-artist uddannet fra Makeupskolen i Odense. Hun går meget op i at få den indre og naturlige skønhed frem. Hun er desuden også folkeskolelærer og er ret vild med at have fødderne plantet i kreative, levende og udviklende verdner.

I det daglige er hun pt. single og barnløs, men dog ”mor” for katten Washington. Susanne synger også i Dansk Performancekor og elsker at vinde i brætspil. Susanne driver, ved siden af sit job som lærer, Beautystudie.dk

Karina Staniok

Karina er freelance ansat hos Fotograf Tina Liv og tilknyttet som make-up artist til boudoirfotograferinger.

Karina har siden 1997 arbejdet med makeup, hår og styling og elsker det! Hun har arbejdet med alt fra shows, fotoshoots, reklamer og musikvideoer (universal Music og RE:A:CH). Karina har stor kærlighed til det kreative og ser gerne detaljerne er helt perfekte.

I det daglige bor Karina sammen med sin mand Jens og deres kanin, papegøje & kat, og i 2016 blev deres lille familie udvidet med en lille pige.